Så fik jeg tid at skrive lidt om menuen fra i torsdags, det er godt nok lidt sent, men hva’ pokker.
Kom igen sent hjem fra arbejde, det gør jeg tit, men sådan har jeg det bedst, er absolut ikke morgenmenneske, og heldigvis kører jeg mest eftermiddag og aften ture i toget. Derfor er det ikke så tit, der er tid til de store udfoldelser i køkkenet til hverdag.
I torsdags havde vi en rest hjemmelavet tomatsovs til overs fra i søndags, hvor vi havde lavet pizza. I fryseren havde vi nogle koteletter med skaft til at ligge. Jeg er helt vild med den type koteletter, da de er tykkere og dermed lettere at stege, så de ikke bliver tørre.
Tomatsovsen er lavet af:
1 løg
1 fed hvidløg
1 grøn peberfrugt
1 ds. tomatkoncentrat
1 ds. hakkede tomater
Salt
Chili flager
timian
Jeg starter med at svitse løg, hvidløg og peberfrugt til løget er blevet klart, derefter tilsætter jeg de to tomatprodukter, og smager til med krydderier. Derefter kommer det en tur i blenderen, og tilbage i gryden, hvor det står og småsimrer.
Be the first to comment