Det er nok ikke nogen stor hemmelighed, at jeg er ret vild med dejen fra ostebollerne. Jeg synes den kan bruges til så mange forskellige ting. Indtil videre har jeg brugt den til boller, franskbrød og nu pølsehorn.
Opskrift.
5 dl. revet ost (Jeg brugte 4 dl. revet Haavarti & 1 dl. revet cheddar)
5 æg (str. M)
4 spsk. loppefrøskaller (også kendt som Grøn HUSK)
4 spsk. pofiber (valgfrit, men giver bollen lidt mere struktur)
2 tsk. bagepulver
1,5 spsk sesamfrø.
1,5 spsk. solsikkekerner.
1,5 spsk. hørfør
7 kyllingepølser
Fremgangsmåde.
Bland alle ingredienserne godt sammen i en skål, og lad hvile i 10-15 minutter til massen er fast.
Da dejne er klistret at arbejde med, brugte jeg et stykke mad papir på 12 x 14 cm som skabelon til at rulle ud på. Jeg tog en skefuld af dejen op på papiret og brugte en palet til at glatte det ud med, lagde pølsen på og rullede dejen omkring pølsen med hjælp fra madpapiret. Det tager lidt tid, men resultatet er fuldstændig fantastisk.
Jeg bage dem i en flutesform, for at holde lidt på faconen, de klæbede lidt fast til formen, så jeg vil anbefale at lægge et stykke bagepapir under, det gør jeg selv næste gang.
Jeg bagte dem ca. 15 min, men hold øje med dem, og tag dem ud når de er sprøde.
Velbekomme
Kasper
Hej Kasper 🙂
Kan man erstatte pofiber med noget andet?
Det ville jeg ikke gøre, da de er med til at give struktur. Pofibre, er også et af de billige specialprodukter. Men prøv dig frem.
Kan man undlade kerner/frø for en mere striks dej?
Ja det kan du sagtens.
Kasper
Hold nu magle de er gode.. Sidder og spiser en i dette øjeblik – jeg formede dog dejen rundt om pølserne med hånden (krævede lidt snilde og hurtige bevægelser så det ikke klistrede fast) da jeg slet ikke kunne rulle dem i et stykke madpapir 😀 Og alle kerner blev udskiftet med sesamfrø – smager mums!
Det er også en fin metode.
Du kan evt dyppe dine hænder i vand når du skal forme dem, så går det lidt lettere..
og mange tak
Kasper
De ser super lækre ud, de skal prøves.
Hvad stiller du ovnen på, og er det alm. eller varmluft??
Jeg bruger altid varmluft, hvis ikke andet er nævnt
Kasper