Jeg har længe haft lyst til en god burger, ikke en klassisk burger med hakkebøf, og den slags, men noget andet. I dag da jeg sad og surfede lidt rundt på diverse blogs, faldt jeg over denne lækkerbisken hos Klidmoster.dk. Da jeg jo ikke spiser almindelig brød, var jeg jo nød til at lave nogle boller selv. Som altid når jeg skal lave burgerboller bruger jeg osteburgerbolle opskriften, og formede 4 store boller af en portion.
Jeg havde en rest helstegt nakkefilet som jeg skulle have brugt, så den blev skåret i fine stykker og marineret.
Opskrift til 1 burger
1 Osteburgerbolle fra denne opskrift
100 g marineret stegtnakkefilet (Marineret i olivenolie, cayennepeber, paprika, chili, salt)
2 skiver stegt bacon
25 g champignon i fine tern
50 g cheddarost
25 g løg i fine tern
25 g grøn peber
Salat
Agurk
Tomat
2 spsk hjemmelavet aioli med grillet peber og hvidløg til at smøre bollen med
Hjemmelavet ketchup (opskriften er ikke helt klar endnu, så brug den du har lyst til)
Fremgangsmåde
Steg løg, grønpeber, champignon møre i olie, put kødet på panden, og lad det stege med, når blandingen er færdig, så drysses cheddarosten over den varme kød og grøntblanding, så det smelter stille og rolig ned i blandingen.
Så er du eller klar til at samle burgeren, i denne rækkefølge
1: Bolle med aioli
2: Salat
3: Kød/grønt/oste blanding
4: Hjemmelavet ketchup
5: Bacon
6: Bolle med aioli
Server lidt mere salat, agurk og tomat ved siden af sammen med lidt mere aioli
Velbekomme
KitchenByK
Kasper
Be the first to comment