Jeg har længe gået og leget med tanke om at prøve Johannes stormboli dej af i en tærte. Selve dejen fungere rigtig fint som tærtebund, men da jeg ikke havde noget at gå efter, var der lige lidt nok dej til mit tætefad, så jeg vil gange opskriften op til 1,5 gange næste gang jeg skal lave den. Den opskrift jeg skriver er ganget op.
Opskrift
Strombolidej
200 g revet ost
1,5 tsk smør
6 spsk. hjemmelavet mandelmel
1,5 æg
4,5 spsk kokosfibermel
Fremgangsmåde
Smelt osten sammen med smør indtil det er helt smeltet sammen til en bold. Tag massen af varmen og tilsæt de to slags mel. Til sidst røres ægget godt ind så det er en samlet kugle. Det kan godt være svært at få ægget rørt ud i dejen, men brug fingerene så går det nemt, pas dog på at osten ikke er så varm at du brænder dig. Rul dejen ud imellem 2 stykker bagepapir og læg den i et tærtefad.
Osteblanding
3 æg
1,5 dl. piskefløde
100 g revet ost
Fremgangsmåde
Pisk æg og fløde sammen og sæt det til side
Oksekødsfyld
500 g hakket oksekød
1 grøn peber i fine tern
1 rød peber i fine tern
100 g champignon i skiver
2 fed hvidløg
1 alm. løg i fine tern
1 stor ds. tomat koncentrat
Spidskommen
Cayennepeber
salt/peber
Fremgangsmåde
Steg alle grøntsagerne i en stor gryde til de er møre, og læg så kødet i, og steg indtil det er gennemstegt, smag til med krydderier efter eget valg, og put tomatkoncentratet i, og lad retten små simre i 10 min.
Læg kødblandingen op i fadet med tærtedejen og put osteblandingen oven på og kom osten oven på. Bag tærten i ovnen i 20 minutter eller indtil æggetblanding er gennembagt.
Broccolisalat
1 broccolihoved
1 dl mayonaise
1 dl græskyoghurt
1/2 rødløg i fine tern
1 spsk. solsikkekerner
4 skiver stegt bacon
Salat/peber
Fremgangsmåde
Lave dressingen af mayonnaise, græsk yoghurt, rødløg, solsikkekerner, salt og peber. Læg de små broccolibuketter ned i dressingen og hak den sprødstegte bacon ovenpå.
Velbekomme
Kasper
Tak for opskriften… smager vidunderligt! Sidder og slår mave nu 🙂
Du skal også have ros for den detaljerede vejledning. Jeg kunne ikke se hvor meget ovnen skal stå på, men jeg bagte tærten ved 200 grader.