Lørdag aften efter en lang dag i poolklubben, var der ikke den store lyst og energi til at lave den helt store menu.
Havde taget hakket oksekød op, så det var nærliggende at lave en almindelig hakkebøf.
Jeg havde en rest cheddar ost og et par strimler bacon liggende, så farsen fik tilsat cheddar. Bacon blev viklet rundt om kødet.
Dertil blev der serveret kogte kartofler, pebersovs og den sidste rest tomater.
Det giver en meget lækker bøf, med en utrolig sprød skorpe pga. osten.
Hej. Har også hakket oksekød til i aften, så tænkte jeg ville lave dem med ost og bacon – så vil lige høre om det var revet ost eller ostetern du kom i?
VH Mette
Det er revet cheddar ost jeg blander i. De er rigtig gode. Velbekomme.
Kasper