Har været en tur på den amerikanske LCHF gruppe igen for at hente en opskrift.
Link til gruppen på facebook: LCHF – Around the world
Jeg så et billede af blomkål i fad og var straks inspireret. Jeg er ved at være lidt træt af at rende rundt i de samme opskrifter på tilbehør hele tiden.
Denne ret viste sig at være en sand åbenbaring, det smagte så godt. Billedet er af den version jeg lavede.
Jeg ændrede lidt i den opskrift, som jeg fandt på nettet, defor skriver jeg den her sådan, som jeg lavede retten.
Loaded cauliflower
1 blomkål
2 dl. creme fraiche 38%
2 dl. mayonaise
200 g. revet ost (Jeg brugte en lagret hvid cheddar – det passede med et stykke)
1 pk. bacon i skiver (8 skiver)
1 dl. purløg
1/2 tsk. paprika
1/2 tsk. cayennepeber
Vejledning
Varm ovnen op til 225 grader.
Skær blomkål i mindre buketter, og kog dem til de er møre, ca. 8-9 min.
Lad blomkålen køle af.
Steg bacon sprød, og skær det i små stykker.
I en skål blandes creme fraiche, mayonaise, 150 g. revet ost, bacon, purløg, paprika og cayennepeber sammen med de kolde blomkål.
Det hele vendes forsigtigt sammen og puttes i et ildfast fad. Resten af osten puttes ovenpå og fadet stilles midt i ovnen i ca. 15 min. til osten er gylden.
Velbekomme
K